Spring til indhold

Information om Japan

Her har vi samlet en række nyttige fakta om Japan til dig, der skal besøge landet eller er interesseret i at vide mere. På undersiderne kan du læse mere om praktiske forhold og gode råd før rejsen. 

Geografi
Areal: 377.915 km2
Indbyggertal: 127 mio.
Sprog: Japansk
Religion: Shintoisme/buddhisme

Økonomi
BNP per capita 2016: 38.894 USD
BNP-vækst 2016: 1,0 %
Valuta: Yen (¥, JPY)

Regering
Statsoverhoved: Kejser Akihito (siden 1989)
Regeringsleder: Premierminister Hr. Shinzo Abe (siden 26. december 2012, premierminister nr. 57)
Udenrigsminister: Hr. Tarō Kōno (siden 3. august 2017)
Finansminister: Hr. Taro Aso (siden 26. december 2012)
Handelsminister: Hr. Yoichi Miyazawa (siden 21. oktober 2014)

Diet - Japans parlament
Diet består af to kamre, den Rådgivende Forsamling og Repræsentanternes Hus, der til sammen udgør den lovgivende magt. Repræsentanternes Hus (underhuset) har 475 medlemmer, der vælges for fire år af gangen. Premierministeren udpeges af et flertal i underhuset, der desuden kan gennemtrumfe lovforslag, der måtte blive stemt ned af den Rådgivende Forsamling. Dette kræver dog et flertal på 2/3.
Den Rådgivende Forsamling (overhuset) har 242 medlemmer, der vælges for en seksårig periode. Hvert tredje år er halvdelen af medlemmerne på valg. Den Rådgivende Forsamlings stærkeste kort er, at det kan forsinke vedtagne lovforslag fra underhuset med 60 dage (30 dage ved internationale traktater og finanslove).

Indenrigspolitik
Ved valget til Repræsentanternes Hus i oktober 2017 genvandt Liberaldemokraterne (LDP) magten og dermed fik Shinzo Abe fornyet sit politiske mandat i yderligere fire år. Regeringen består af det konservative parti LDP, der har haft en særlig stærk position i det japanske demokrati med næsten uafbrudt regeringsdannelse siden partiets stiftelse i 1955. Regeringens koalitionspartner, Komeito, er kendt for sin pacifistiske tilgang til den japanske udenrigspolitik og har rødder i buddhistisk tænkning. Sammen med Komeito fik LDP 2/3 af pladserne i Repræsentanternes Hus og kan dermed gennemtrumfe lovforslag i overhuset. For premierminister Shinzo Abe er en forbedring af Japans økonomi af højeste prioritet, og med den trebenede strategi, Abenomics, sigter regeringen efter at genoprette den træge vækst og vende det ”tabte årti” i japansk økonomi. Abenomics består af tre ”pile”: en aggressiv monetær politik, en ekspansiv finanspolitik samt strukturelle reformer. Målet er at skabe vækst, få bugt med deflationen og på længere sigt balancere de offentlige budgetter. Japan har verdens største statsgæld – hele 232,4 % af BNP.
Ved valget i oktober 2017 var valgdeltagelsen 54 % svarende til den næstlaveste siden anden verdenskrig.

Økonomi
Japan er verdens tredjestørste økonomi efter USA og Kina. Produktionsapparatet er højteknologisk og verdens mest energieffektive, hvilket danner grundlag for en række store internationalt konkurrencedygtige og innovative japanske virksomheder. Regeringen har i flere år satset på at styrke forskning og udvikling. Det har gjort Japan til en af de mest innovative og vidensdrevne økonomier i verden.
Med jordskælvet i marts 2011 fik Japans økonomi sig også en rystetur. De berørte områder på Japans nordøstkyst vil være år om at komme sig ovenpå ødelæggelserne efter jordskælvet, tsunamien og atomkatastrofen. Transportudstyrs- og bilindustrien blev hårdest ramt af den tredobbelte katastrofe.
En aldrende befolkning, stigende socialudgifter og en række ineffektive erhvervssektorer, som er beskyttet imod udenlandsk konkurrence, er de væsentligste strukturproblemer, der skal løses for at få japansk økonomi på ret køl igen. Japans gæld er stor, men da langt hovedparten af gælden er japansk ejet, har Japan ikke været udsat for samme pres fra de finansielle markeder som andre gældsplagede lande.

Japan har en lav fertilitetsrate på 1,41, hvilket medvirker til at befolkningen gennemsnitligt bliver ældre og ældre, og Japan er det land i verden med den højeste andel af borgere over 65 år. Japans økonomi er i høj grad eksportdreven, og den globale finanskrise samt faldende efterspørgsel i 2008 ramte japanerne hårdt, ligesom det kraftige jordskælv i marts 2011 bidrog til et år med negativ vækst på -0,7 %. Den japanske økonomi har i de sidste 20 år været præget af relativt lav vækst sammenlignet med naboerne i Kina og i Sydkorea. Det skyldes delvist et lavere udgangspunkt, men Japans egen finansielle krise i starthalvfemserne, som sendte huspriserne i frit fald og nødvendiggjorde en række store stimuluspakker for at undgå nedsmeltning, har også spillet en rolle. Siden krisen i 90’erne har væksten i overvejende grad været positiv, men i et lavere tempo end før krisen. Japan blev ligesom Danmark ramt hårdt af finanskrisen efter Lehman Brothers’ krak i 2008 med efterfølgende negativ vækst.

Handelspolitik
Japans handelspolitik har i de seneste år intensiveret arbejdet på at indgå bilaterale frihandelshandelsaftaler. Japan har blandt andre indgået aftaler med Indien, Schweiz, Mexico og Singapore. I 2015 blev endnu en frihandelsaftale indgået mellem Japan, Kina og Sydkorea, og i 2016 blev aftalen om TPP (Trans-Pacific Partnership) underskrevet af Japan og 10 øvrige stillehavsnationer. Endelig er Japan og EU i 2017 blevet enige om principperne for en økonomisk og strategisk aftale, der omfatter frihandel. Aftalen er endnu ikke ratificeret, men forventes at få stor positiv betydning for danske virksomheder, der eksporterer til Japan. Særligt TPP og frihandelsaftalen med EU er væsentlige brikker i regeringens forsøg på at revitalisere økonomien.
Ca. 75 danske virksomheder er etableret i Japan, heraf adskillige med en mangeårig, udbytterig tilstedeværelse. Potentialet for dansk eksport er dog langt fra udtømt, især set i lyset af et øget fokus på grøn energi og energieffektivitet. Vedvarende energikilder og energirigtige løsninger til bolig- og byggesektorerne er efterspurgt i Japan, men også medicinske og farmaceutiske produkter og dansk design er på fremmarch på det japanske marked.
Japan var i 2016 Danmarks 11. største eksportmarked, og Danmark er et af de få EU-lande, som har haft overskud på betalingsbalancen med Japan i årtier. Den samlede danske eksport til Japan udgjorde 22 mia. kroner i 2016, hvoraf 10,2 mia. kroner er eksport af varer og 15,3 mia. kroner eksport af tjenesteydelser. Dette svarer til 2,5 % af den samlede danske eksport.

Japan regionalt og globalt
Forholdet til Europa er godt og hviler primært på handelsmæssige relationer. Det er både Danmarks og Japans ambition, at EU og Japan i de kommende år udbygger det handelsmæssige såvel som det politiske samarbejde.
Den nye regering prioriterer forholdet til USA og ASEAN-landene særlig højt. Den militære alliance med USA har siden anden verdenskrig været en hjørnesten i japansk udenrigspolitik, som stadig er definerende for Japans ageren regionalt og globalt. Alliancen har sammen med den pacifistiske grundlov dannet grundlag for Japans økonomiske mirakel fra 1950-90. Japan er en af de største politiske støtter og økonomiske bidragsydere til FN, ligesom der er et tæt samarbejde med NATO.
Alliancen med USA, der også indebærer et samarbejde om missilforsvar, ses som afgørende i forhold til afbalanceringen af Kina og i forhold til Nordkorea, som har gennemført flere missilaffyringer og atomprøvesprængninger. Særligt Nordkorea, men også Kina, opfattes i japansk optik som en potentiel trussel mod Japans sikkerhed.
Forholdet til Kina er dog helt afgørende, og landets voksende økonomiske og politiske indflydelse følges tæt i Japan. Japan er den største udenlandske investor i Kina, og samhandlen er derfor afgørende for begge landes økonomier. Imidlertid er bevidstheden om Kina som en stadig mere aktuel trussel også voksende. Som stor ø- og handelsnation er Japan afhængig af åbne søveje, og Kinas maritime oprustning bekymrer.
I september 2010 opbragte japanske myndigheder en kinesisk fiskekutter i nærheden af den omstridte øgruppe Senkaku (Diaoyu på kinesisk) i det Østkinesiske Hav, hvilket affødte en større diplomatisk krise mellem de to lande. I 2012 købte Japan 3 af de 5 omstridte øer fra deres private ejer, hvilket medførte omfattende anti-japanske demonstrationer i Kina samt en nedkøling af forholdet de to lande imellem.
Senkaku/Diaoyu er blot et af flere uafklarede territorialspørgsmål i regionen, som også tæller De Sydlige Kuriller (”De Nordlige Territorier” på japansk), som siden Anden Verdenskrig har været underlagt russisk kontrol, samt Sydkoreansk kontrollerede Dokdo (Takeshima på japansk).

 

Kontakt:

Souschef & Ministerråd

Martin Mikkelsen
Politik og økonomi
marmik@um.dk

 

 

Kort over Japan: