Spring til indhold

Praktiske oplysninger om Japan

Skal du rejse til Japan, er her en liste med de mest nødvendige praktiske informationer. Uddybende baggrundsinformation om katastrofeberedskab, stipendier med mere kan findes på undersiderne til venstre.

Sprog

Japansk  

Religion

Shintoisme/buddhisme

Klima

Det japanske klima er tempereret bortset fra Okinawa, der er subtropisk. Sommeren i Japan har hyppige regnfald og en høj luftfugtighed. Dog er der store regionale forskelle, fordi landet strækker sig over flere breddegrader. 
Klik her for at se den japanske vejrudsigt.  

Tidsforskel

Japan er 8 timer foran Danmark (7 timer ved sommertid). Japan anvender efter behag både det engelske A.M. og P.M.-system og det kontinentale 24-timers-system.  

Valuta

Yen. 100 JPY = 7,12 DKK (november 2011). Se Nationalbankens kurser

El

100 volt, 50 Hz (60 Hz i Vestjapan). 

Mål og vægt

Japan anvender som Danmark SI-systemet med meter, kilometer, sekunder, osv. Boligarealet opgøres ofte i japanske måleenheder ”tatami” eller ”tsubo”.  

Vaccinationer

Der er ikke noget vaccinationskrav for indrejse i Japan, men ved længere tids ophold i landområder anbefales vaccine mod japansk hjernebetændelse.
Se Statens Seruminstituts hjemmeside for flere oplysninger. 

Kreditkort og japansk valuta

Forud for afrejse fra Danmark er det klogt at have vekslet til Yen, da der ikke kan betales med udenlandsk valuta. Internationale kreditkort kan anvendes til betaling på hoteller, restauranter, i stormagasiner og mange store forretninger (dog kun på beløbet). Det er muligt at hæve med kreditkort i udvalgte hæveautomater bl.a. i en række af Citibanks filialer, 7/Eleven samt ved de fleste posthuse over hele landet.

Drikkepenge

Der gives ikke drikkepenge i Japan. På restaurant og hotel er drikkepengene inkluderet i regningen. Taxichauffører forventer ikke drikkepenge. Man skal være opmærksom på, at der skal betales en 8 pct. forbrugsskat.  

Telefon

Landekoden for Japan er +81. Fra Danmark ringes således 0081 - efterfulgt af det japanske telefonnummer (inklusive områdenummer, som er ”3” for Tokyo). Hvis man foretager opkald til et andet områdenummer i Japan tastes 0 + områdenummer efterfulgt af det 8-cifrede telefonnummer.

For at ringe til Danmark fra Japan tastes ”0045” - efterfulgt af det danske telefonnummer.  

Mobiltelefon

Danske smartphones virker som regel i Japan, men almindelige mobiltelefoner medbragt fra Danmark virker oftest ikke i Japan. 

Post

Symbolet for posthus er: 〒. Det japanske postvæsen er af en høj standard. Det tager ca. fire dage for post fra Japan til Danmark. Spørg på posthuset for information om de forskellige forsendelsesmuligheder.   

Hospitaler og læger

Læge og hospitalsforholdene er betryggende, når det drejer sig om almindelige sygdomme. Der er praktiserende læger og tandlæger med engelsk som modersmål, og en del japanske læger og tandlæger i Tokyo taler et nogenlunde engelsk.

Ekspertisen hos de japanske læger på de store hospitaler er af en høj standard, men som oftest kan kun en lille del af hospitalspersonalet tale engelsk. Dog findes der et par hospitaler i Tokyo, hvor personalet taler engelsk.

Sygdomsrisici: Sygdomsrisici i Japan er på niveau med Danmark. I Tokyo har man bekæmpet den tidligere ret kraftige forurening så effektivt, at den i dag ikke udgør noget større problem. Det meget tørre solrige vinterklima kan ligesom de fugtigvarme somre dog give visse ubehag for allergikere.

For oplysninger om hospitaler og klinikker i Tokyo-området:

Tokyo Metropolitan Health & Medical Information Center
Tlf.: (03) 52 85 -8181 (åben mandag til fredag kl. 9.00-17.00)

I nødstilfælde

Politi 110
Brandvæsen og ambulance 119

Nødopkald fra en telefonboks kan foretages uden mønter og kort, ved hjælp af den røde knap, som er placeret nederst på telefonen.

Derudover kan man i Tokyo mandag til fredag kontakte engelsktalende politi telefonisk – mellem 8:30 og 15:15 – med generelle henvendelser på følgende nummer: (03) 3501-0110

Derudover er politibokse eller nærpolitistationer – de såkaldte Koban – gode steder at gå hen, hvis man behøver almene oplysninger. 

Kriminalitet og sikkerhed

Sikkerheden i Japan er af flere institutioner og medier regnet for meget høj blandt verdens industrilande. Overfald eller anden kriminalitet mod udlændinge hører til sjældenhederne.  

Personlig ID

Udlændinge skal skal altid kunne identificere sig selv på politiets forespørgsel - i form af enten pas eller Alien Registration Card. Kan man ikke det, risikerer man anholdelse og tilbageholdelse i indtil flere dage. 

Offentlige toiletter

Offentlige toiletter holdes – som de fleste offentlige steder – i god rengjort stand. Der er dog som regel ingen håndklæder eller anden form for tørreanordning ved håndvaskene. Det kan derfor være klogt at huske et lommetørklæde el. lign., også når man skal på ture/udflugter i Japan.  

Japanske adresser

Det centrale Tokyo er opdelt i 23 kommuner (”ku”). I Tokyo vil en adresse typisk bestå af tre tal foran adressen, der oplyser om hhv. område (”chome”), husblok og husnummer. Skal man eksempelvis finde Tokyo Tower: 4-2-8 Shibakoen i Minato-ku, Tokyo, finder man først Minato-ku og dernæst Shibakoen på kortet. Adressen giver oplysning om, at det er 4. chome og 2. blok i Yayoi-cho.

Husnumrene - i dette tilfælde 8 - ligger ikke nødvendigvis i nummerrækkefølge (men er afhængig af byggetidspunktet), hvorfor man evt. bliver nødt til at gå rundt om hele blokken.  

Den Japanske Ambassade i Danmark

Embassy of Japan
Havneholmen 25 9F
1561 København V
Tel.: +45 3311 3344
Fax: +45 3311 3377
Email: info@ch.mofa.go.jp

http://www.dk.emb-japan.go.jp/index.htm.

Glemte sager

På togstationer er det altid personale til at hjælpe. Oplys dem destination på toget samt togvogn. I storcentre er der som regel hittegods i informationen, hvor man også kan aflevere fundne ting. Politi ”boksene” fungerer ellers som lokale hittegodskontorer.

Politiets centrale hittegodskontor:
Koreku 1-9-11
Bunkyo-ku
Tlf.: (03) 3814 4151

Kontakt:

Mikkel Felter
Politik og økonomi
mikfel@um.dk