Spring til indhold

Inkubatorordningen

Mangler du et kontor i Tokyo?
Eksportrådets inkubatorordning i Tokyo giver danske virksomheder mulighed for at udforske eksportmulighederne på det japanske marked på en enkel og billig måde. Via ordningen kan virksomheder leje et kontor gennem Eksportrådet i Tokyo, som til dagligt bistår danske virksomheder med eksport til Japan. 

Inkubatorordningen
Ordningen tilbyder et kontorfællesskab i et centralt beliggende område i et af Tokyos mest hippe kvarterer, Daikanyama, nær Shibuya. Kontoret ligger i tilknytning til den Kongelige Danske Ambassade i Japan, som er tegnet af den Pritzker-vindende arkitekt, Fumihiko Maki.
Ved at slutte sig til en sådan ordning, får du mulighed for at være fysisk tilstede i Japan og udforske markedet uden at skulle tænke på praktiske anliggender.

Fordele ved inkubatorordningen:
- Adgang til et fuldt møbleret kontor
- Egen telefonlinje med eget nummer samt internetadgang
- Egen indgang
- Adgang til Ambassadens mødelokaler samt opbevaringsrum
- Delt receptionist fra kl. 9 til 17 på hverdage
- Eksportrådets rådgivere kan yde rådgivning ved yderligere betaling

Der ydes ikke juridisk eller skattemæssig rådgivning, men Eksportrådets rådgivere kan hjælpe med etablering af kontakt til relevante advokat- og revisionsfirmaer.

Hvad koster det?
Prisen for benyttelse af inkubatordningen varierer alt afhængig af, hvilken løsning du vælger. Kontakt derfor Den Kongelig Dansk Ambassade, Japan for at få et tilbud.

Brug Eksportrådets ekspertise og netværk
Ved at benytte inkubatordningen får du en unik mulighed for at udnytte Eksportrådets store globale netværk af rådgivere med lokal ekspertise.


For yderligere information samt udarbejdelse af tilbud kontakt Eksportrådet i Tokyo:

Kongelig Dansk Ambassade, Japan
29-6, Sarugaku-cho
Shibuya-ku, Tokyo 150-0033
E-mail: thhchr@um.dk (Thomas Højlund Christensen, Head of Trade Department) 
Telefon: +81 (0)90 2499 4682

 

Chef for handelsafdelingen
Thomas Højlund Christensen