Spring til indhold

Japan som marked

Som verdens tredjestørste økonomi, og med 127 millioner forbrugere, er Japan et højest lukrativt marked for udenlandske virksomheder. Markedet kan virke svært at gennemtrænge, men dette er ikke nødvendigvis tilfældet.

Historisk set har udenlandske, og endda selv japanske firmaer haft vanskeligheder ved at etablere sig. Alligevel formår flere og flere virksomheder med succes at etablere sig i Japan. En fællesnævner for samtlige disse virksomheder er en solid forhåndsresearch om markedet. Derudover har en række nye initiativer fra regeringens side åbnet op for nye muligheder.

Med den nye Selskabslov fra 2006, er der sket en ikke ubetydelig simplificering af virksomhedsetableringsproceduren. Nævneværdigt er, at der ikke længere er nogen kapitalkrav for nye virksomheder, og reglerne for virksomhedsnavne, organisationsstruktur og konkretisering af formål, er blevet væsentligt lempeligere. Ydermere er der i bl.a. Tokyo blevet implementeret programmer, som gør det nemmere at opnå visa for udenlandske entreprenører.

Japan, herunder især Tokyo, har på det seneste set en stor udvikling i dets start-up miljø, med adskillige organisationer og programmer henvendt til især europæiske SMV’er. Blandt andre kan nævnes JETRO, EU-Japan Centre for Industrial Cooperation og inkubatorordninger på ambassader.

Det japanske marked er åbent for brands, produkter og services i verdensklasse. Det er imidlertid afgørende at lægge en dedikeret og fortsat indsats for at opnå succes på markedet. Når et firma først har etableret sig og er blevet accepteret, kan det ende med at blive en værdsat partner på langt sigt. Endvidere er det japanske marked anset som en forløber i Asien, og at blive accepteret i Japan kan således være begyndelsen til vækst i resten af regionen.

Japans markedsstruktur minder på flere måder om de vesteuropæiske markeder. Historisk set har japanske firmaer primært været finansieret af lånte midler. Derudover er den japanske industri inddelt i to niveauer: Det ene udgøres af de verdenskendte, multinationale virksomheder som Toyota og Sony. Det andet niveau er de mange mindre og ofte familieejede virksomheder. De seneste data fra Ministeriet for Økonomi, Handel og Industri (METI) viser, at over 99% af de japanske virksomheder er små og mellemstore virksomheder (SME) med mindre end 300 ansatte. Disse virksomheder bidrager med omkring halvdelen af værdien af den industrielle produktion i Japan. Der er cirka 5,3 millioner SME’er i Japan – sammenlignet med ca. 12.200 store virksomheder.

Forretningsmiljø

Det japanske marked anses ofte som et svært og lukket marked med et betragteligt antal uklare adgangsbarrierer. Dette er efterhånden blevet en misvisende opfattelse. Navnlig siden den Økonomiske Partnerskabsaftale mellem EU og Japan trådte i kraft d. 1 februar 2019, er der sket den mest markante åbning af det japanske marked nogensinde. Konkret betyder aftalen, at importtolden fjernes for 97% af alle varegrupper, når den er fuldt implementeret. Ud over toldnedsættelser har aftalen medført en bedre harmonisering af internationale standarder, eliminering af adskillige tekniske handelsbarrierer, samt et velfungerende rapporteringssystem til uforudsete handelsbarrierer.

Forretningsmiljøet i Japan har forbedret sig for såvel nationale som udenlandske virksomheder, som er dynamiske og tilpasningsdygtige. Progressive elementer indenfor industrien og blandt politikere har medført betydelige strukturelle ændringer på markedet. Særligt METI lader til at have en stor interesse i at liberalisere økonomien og dermed styrke konkurrencen. Målet er at øge produktiviteten og skabe arbejdspladser til den aldrende befolkning.

Økonomiske forhold

Japan er verdens tredjestørste økonomi og er teknologisk og økonomisk blandt de mest avancerede lande. Økonomien rangeres af World Economic Forum som den 8. mest konkurrencedygtige i verden.

I dag er Japans store udfordringer, at befolkningstallet falder og andelen af ældre stiger samtidig med, at andelen og antallet af personer i den erhvervsaktive alder falder samt begrænset immigration. Dertil kommer, at Japan har en høj statsgæld, som i 2017 kan opgøres til omkring 225 pct. af BNP. På længere sigt er denne høje gæld og den faldende arbejdsstyrke en stor udfordring for økonomisk vækst i Japan.

Ikke desto mindre er den aktuelle økonomiske situation den bedste i en længere årrække med bl.a. en BNP-vækst på 1 pct. i andet kvartal af 2017. Læs mere om Japans økonomi og samhandlen med Danmark under ”økonomiske tal”.

 

 Følg ambassadens LinkedIn side for Trade Council nyheder!

Chef for handelsafdelingen
Thomas Højlund Christensen