Spring til indhold

Japan som marked

Som verdens tredjestørste økonomi er Japan et højst lukrativt marked at komme ind på for udenlandske virksomheder. Men markedet kan være svært at få adgang til grundet landets særlige forretningskultur.

Selv japanske firmaer kan have store vanskeligheder ved at etablere sig. Alligevel formår flere og flere virkesomheder med succes at etablere sig i Japan – i de seneste år særligt større detailkæder og distributionsvirksomheder. Virksomheder, der på forhånd laver solid research om markedet og baserer deres strategier på denne data, har større mulighed for at skabe grobund for en sund eksport til Japan.

Det japanske marked er åbent for brands, produkter og services i verdensklasse. Det er imidlertid afgørende at lægge en dedikeret og fortsat indsats for at opnå succes på markedet. Når et firma først har etableret sig og er blevet accepteret, kan det ende med at blive en værdsat partner på langt sigt. Endvidere er det japanske marked anset som en forløber i Asien, og at blive accepteret i Japan kan således være begyndelsen til vækst i resten af regionen.

Japans markedsstruktur minder på flere måder om de vesteuropæiske markeder. Historisk set har japanske firmaer primært været finansieret af lånte midler. Derudover er den japanske industri inddelt i to niveauer: Det ene udgøres af de verdenskendte, multinationale virksomheder som Toyota og Sony. Det andet niveau er de mange mindre og ofte familieejede virksomheder. De seneste data fra Ministeriet for Økonomi, Handel og Industri (METI) viser, at over 99% af de japanske virksomheder er små og mellemstore virksomheder (SME) med mindre end 300 ansatte. Disse virksomheder bidrager med omkring halvdelen af værdien af den industrielle produktion i Japan. Der er cirka 4,7 millioner SME’er i Japan – sammenlignet med knap 13.000 store virksomheder.

Forretningsmiljø

Det japanske marked anses ofte som et svært og lukket marked med et betragteligt antal uklare adgangsbarrierer. Disse barrierer angår typisk fødevarer, tekstiler, læder og papirvarer. Nogle barrierer er stadig tilstede til trods for et betydeligt pres fra EU og USA for en mere åben og liberal handel. Imidlertid har Japan taget initiativer til at løse nogle af problemerne på området, og en række tiltag er på vej til at sikre et mere stabilt fremskridt. 

Forretningsmiljøet i Japan har forbedret sig for såvel nationale som udenlandske virksomheder, som er dynamiske og tilpasningsdygtige. Progressive elementer indenfor industrien og blandt politikere har medført betydelige strukturelle ændringer på markedet. Særligt METI lader til at have en stor interesse i at liberalisere økonomien og dermed styrke konkurrencen. Målet er at øge produktiviteten og skabe arbejdspladser til den aldrende befolkning. Japan arbejder for tiden på en række bilaterale handelsaftaler med andre lande. Schweiz blev det første europæiske land, som underskrev en aftale med Japan på området. Den nye regering i Japan har tilmed udtrykt interesse for en tilsvarende aftale med EU .

Økonomiske forhold

Japan er verdens tredjestørste økonomi og er teknologisk og økonomisk blandt de mest avancerede lande. Økonomien rangeres af World Economic Forum som den 8. mest konkurrencedygtige i verden.

I dag er Japans store udfordringer, at befolkningstallet falder og andelen af ældre stiger samtidig med, at andelen og antallet af personer i den erhvervsaktive alder falder samt begrænset immigration. Dertil kommer, at Japan har en høj statsgæld, som i 2017 kan opgøres til omkring 225 pct. af BNP. På længere sigt er denne høje gæld og den faldende arbejdsstyrke en stor udfordring for økonomisk vækst i Japan.

Ikke desto mindre er den aktuelle økonomiske situation den bedste i en længere årrække med en BNP-vækst på 1 pct. i andet kvartal af 2017 og forventninger til 2017 og 2018 er ligeledes positive. Læs mere om Japans økonomi og samhandlen med Danmark under ”økonomiske tal”.

Chef for handelsafdelingen
Thomas Højlund Christensen