Spring til indhold

Handel og eksport

Danmark og Japan er langt fra hinanden - geografisk, kulturelt og sprogmæssigt. Handelsmæssigt har Danmark og Japan dog aldrig været tættere. Her på siden kan du læse nærmere om eksport til Japan.

Økonomisk Partnerskabsaftale mellem EU og Japan:

Siden frihandelsaftalen trådte i kraft d. 1 februar 2019, er der sket den største åbning af det japanske marked nogensinde. Blandt andet har aftalen medført en signifikant nedsættelse af importtolden i Japan. For mange varegrupper er tolden fjernet helt, og for andre varegrupper vil tolden blive udfaset henover de næste år. Når aftalen er fuldt implementeret, vil over 96% af alle toldsatser på industriprodukter være fjernet. For fødevarer vil 82% af toldsatserne være fjernet.

Aftalen har desuden medført eliminering af en række tekniske handelsbarriere, harmonisering af internationale standarder, løbende vurdering af potentiel handelshindrende lovgivning samt et rapporteringssystem til uforudsete handelsbarriere.

På ambassaden har vi på baggrund af frihandelsaftalen nedsat en task force, hvor vi tilbyder virksomheder hjælp med at komme ned i detaljerne i aftalen og svare på spørgsmål. Vi kan hjælpe med at finde ud af, hvilke fordele og muligheder aftalen giver inden for netop jeres område. Vi kan også hjælpe jer med konkret at komme i gang med eksport til Japan – eksempelvis gennem partnersøgning.

Kontakt tyoamb@um.dk for at høre nærmere.

I øvrigt henviser vi til vores Linkedin side for løbende kommercielle nyheder, og information om Japan. Find vores Linkedin side via dette link.

Patenter, varemærker og rettigheder:

Det japanske varemærkesystem beskytter brands og logoer, der bruges i handlen med varer og services.

Varemærkesystemet reguleres af Japans varemærkelovgivning. Varemærker kan registreres også selv om de ikke er i brug. Dog skal varemærket tages kommercielt i brug indenfor tre år efter registreringen for at være gældende. Retten til varemærket udløber efter 10 år, hvorefter retten kan fornyes.

Japan bruger en først-til-mølle-regel. Det betyder at den første, der registrerer et varemærke, ejer retten til dets brug, medmindre det allerede er registreret hos Japans Patentkontor. Dog vil verdenskendte brands være beskyttede, hvis de kan erklære at være kendte også i Japan.

Designsystemet reguleres af Design-loven. Loven beskytter en given genstands design, form, mønster, farve og lignende ydre karakteristika. Den japanske lovgivning på designområdet betragter nyt design som værende designerens ejendom. Dermed understøtter lovgivningen brug af design i udviklingen af den japanske industri. 

Beskyttelsen af et design begynder, når designet er synligt, og den varer 20 år. Men i modsætning til varemærkesystemet skal man betale en årlig afgift for at opretholde beskyttelsen af designet. Designrettigheder hører i reglen op efter 20 år medmindre designet bliver berømt. I det tilfælde kan designet opnå beskyttelse under loven om "Unfair Competition Prevention".

Importregler:

Ønsker man at importere varer til Japan, skal man udfylde en deklaration hos den japanske tolds generaldirektør. Der udstedes en importtilladelse efter en obligatorisk inspektion af varerne.

Formaliteterne starter med en importdeklaration og slutter med udstedelsen af importtilladelsen, som kræver inspektion og indbetaling af told og skatter.

Visse produkter antages at have uhensigtsmæssige konsekvenser for den japanske industri, økonomi eller hygiejne - eller for at være nedbrydende for den almene moral og sikkerhed. Der kan på den baggrund opsættes restriktioner eller forbud mod sådanne produkter. Se links herunder for specifikke regulationer.

For mere generel information kan vi henvise til Udenrigsministeriets afsnit om handelsbarrierer og de nedenstående links.

Chef for handelsafdelingen
Thomas Højlund Christensen