Gå til indhold

The Trade Council tilbyder

Her kan du læse mere om, hvad The Trade Council i Japan kan tilbyde i form af produkter og ydelser.

The Trade Council udformer gerne individuelle tilbud alt afhængigt af din virksomheds behov og ønsker. Et sådant tilbud sammensættes af de elementer, der står herunder. Derudover kan særlige opgaver udføres på timebasis.

I tilfælde af større konsulentydelser, vil der udarbejdes et særligt tilbud med de samlede udgifter. Vores politik er at kunden accepterer tilbuddet, før vi påbegynder arbejdet. Små og mellemstore virksomheder med op til 50 medarbejdere og en omsætning på op til 50 mio DKK kan ansøge om støttemidler gennem Eksportstart-programmet.

Virtuel inkubator

I forbindelse med ambassaden kan danske firmaer leje virtuelle kontorfaciliteter til opstart på det japanske marked. Dette kan reducere omkostningerne betydeligt og kan kombineres med andre konsulentydelser fra ambassaden. 

Lej en kommerciel rådgiver

Ambassaden i Tokyo kan tilbyde assistance fra en kommerciel medarbejder, som kan rådgive ud fra sin viden om og kontakter til det japanske samfund, dets forbrugere og importører. Denne kontakt kan være svær selv at etablere som udefrakommende grundet kulturelle og geografiske afstande. Ambassaden giver et tilbud udformet efter det specifikke behov, og der estimeres derpå et antal ugentlige eller månedlige timer til opgaven. Rådgiveren vil så opretholde en tæt kontakt til importøren eller agenten på vegne af din virksomhed. Det kunne eksempelvis have form af ugentlige møder med den japanske samarbejdspartner.

Partnersøgning

Vi kan finde den ideelle distributør eller partner for din virksomhed i Japan, og vi kan finde og arrangere møder med potentielle kunder.

Konsulentydelser

Vi tilbyder rådgivning i opstartsfasen såvel som i udvidelsen af eksisterende eksport i Japan og kan dermed fungere som dit firmas sparringspartner.

Derudover kan vi udføre markedsundersøgelser for dit specifikke produkt, hvilket inkluderer oplysninger om konkurrerende virksomheder, lovgivning, trends og lignende. Vi tilbyder et bredt spektrum af baggrundsinformation om det japanske marked og kan også tilbyde rådgivning i forbindelse med handelsrelaterede, lovmæssige problemer. 

Vi stiller også vores hjælp til rådighed i forbindelse med forretningsrejser til Japan.

Global Public Affairs

Vi kan hjælpe med at løse diverse udfordringer på det Japanske marked. Det kan eksempelvis være, at din virksomhed har problemer med lokal lovgivning, skatteregler eller toldbarrier. Gennem kommerciel viden, netværk og politisk indsigt kan the Trade Council påvirke væsentlige beslutningsprocesser på det japanske marked. Trade Council kan også hjælpe med at etablere kontakten til officielle japanske stakeholders, myndigheder og potentielle nye samarbejdspartnere.

Vores Global Public Affairs-ydelser er din adgang til beslutningstagere i Japan.

Fremstød og promotion

Vi kan koordinere produktpræsentationer ved konferencer og messer, ligesom vi tilbyder at tilrettelægge programmer for virksomhedsbesøg i såvel Japan som i Danmark.

Repræsentation

Vi kan agere som repræsentant for dit firma i Japan og tilbyde at holde tæt kontakt til din japanske agent eller importør. Herunder kan vi besøge dit firmas kunder, enten alene eller sammen med din japanske samarbejdspartner.

Derudover kan vi kontakte japanske myndigheder på vegne af din virksomhed, og vi står parate til at løse eventuelle problemer og misforståelser grundet kommunikationsvanskeligheder.

Markedsovervågning

Vi udfører markedsundersøgelser tilpasset din virksomheds ønsker og behov. Det kunne bestå af fx:

  • Trends på markedet
  • Konkurrenceovervågning
  • Nye forretningsmuligheder
  • Nye regler og lovgivning
  • Politiske og kommercielle trends

Events på ambassaden

Det er muligt at afholde events på ambassaden og i den forbindelse benytte ambassadørens residens til receptioner og middagsselskaber, hvor ambassadøren kan være vært.

Kontakt ambassaden for yderligere oplysninger og specifikke forespørgsler.

Chef for handelsafdelingen
Dinna Aamand Hansen

 

 

Læs mere:

 

> Kom godt i gang med eksportforberedelse (PDF)

 

> Hvordan vil du samarbejde med The Trade Council? (PDF)

 

> Afdækning af muligheder på et fjernt og kompliceret marked (PDF)

 

> Genvej til eget kontor på eksportmarkederne (PDF)

 

> Følg med i udviklingen på eksportmarkederne (PDF)

 

> Eksportstart: Få tilskud til international rådgivning (PDF)

 

> Globale vækstmuligheder for dansk højteknologi (PDF)

 

> Dansk design i høj kurs på eksportmarkederne (PDF)

 

> Få del i den globale vækst i sundhedssektoren (PDF)

 

> Globale muligheder i fødevare- og landbrugssektoren (PDF)