Spring til indhold

Sundhed

Japan har verdens ældste befolkning, og den vokser hurtigere end i noget andet land i verden. 40% af Japans indbyggere forventes at være over 65 år i 2055. I dag er det 26,3%. Ny teknologi og løsninger for de aldrende asiatiske befolkninger vil med stor sandsynlighed blive udviklet i Japan. Der vil blive satset massivt på velfærdsteknologi i de kommende år. Det gælder bl.a. løsninger som intelligente toiletter, kommunikationsrobotter, løfterobotter mv.

Markedet for medicin i Japan er verdens næststørste svarende til 11,7% af det globale marked. 9 ud af verdens 50 største medicinalvirksomheder er japanske, og der er derfor et stort potentiale for et øget samarbejde imellem danske og japanske virksomheder inden for denne sektor.

De japanske myndigheder kræver dog særlige kliniske forsøg, der inkluderer japanske forbrugere, i forbindelse med godkendelse af medicinske produkter til det japanske marked. Dette gør processen mere tidskrævende og dermed dyrere. Den efterfølgende proces omkring opnåelse af markedsføringsgodkendelse er efter gradvise lovmæssige ændringer nu blevet forkortet. De specielle forhold i Japan gør dog, at sundhedssektoren fortsat er et nøgleområde for EU (og Danmark) i frihandelsforhandlingerne med Japan.

Læs mere om branchen og Eksportrådets initiativer på området på side 15-16 i handlingsplanen Vækst via Eksport: Danmark – Japan

Chef for handelsafdelingen
Hans Peter Kay

 

Sundhed & farma 
Peter Takizawa