Spring til indhold

Brevstemmeafgivning i Japan til Europa-Parlamentsvalget i Danmark den 26. maj 2019

20.02.2019  06:58
Der afholdes valg til Europa-Parlamentet d. 26. maj 2019. Der kan brevstemmes på ambassaden i Tokyo og på danske honorære konsulater i Japan frem til valgdagen

Brevstemmeafgivning i Japan

Vælgere, som ønsker at afgive deres stemme til Europaparlamentsvalget, som afholdes i Danmark d. 26. maj 2019, kan afgive deres stemmer mod forudgående aftale fra d. 26. februar 2019 og frem til valgdagen.

Stemmeafgivning på ambassaden: Oplys ønskede datoer og tider til stemmeafgivning til tyoambcon@um.dk. Aftaler kan lægges på hverdage, ekskl. japanske helligdage, i tidsrummet 09:30-11:30 samt 13:30-16:30. Skriv i så god tid som muligt i forvejen. Hvis de ønskede tider er optaget, foreslår ambassaden en ledig tid så tæt på den ønskede tid som muligt.

Stemmeafgivning på honorært konsulat: Kontakt konsulatet direkte for aftale: http://japan.um.dk/da/rejse-og-ophold/danske-konsulater/.

I begge tilfælde, husk at medbringe billedlegitimation med cpr-nummer (f.eks. dansk pas eller kørekort).

Frist for afgivelse af brevstemme

Loven indeholder ikke nogen sidste frist for at afgive brevstemme i udlandet, men ej heller nogen garanti for forsendelsens hastighed.

En brevstemme bør være afgivet i så god tid forud for valgdagen, at det er sandsynligt at den kan være sendt hjem og modtaget i vedkommende kommune, inden afstemningen går i gang kl. 9:00 dansk tid på valgdagen.

Ingen vælger, der henvender sig kort tid før afstemningsdagen for at afgive brevstemme, vil blive afvist fra at afgive brevstemme, uanset at det ikke er sandsynligt, at brevstemmen kan nå hjem i tide. 

Ambassaden og konsulaterne tilbyder hverken garanti for, eller vurdering af, om brevstemmen kan nå frem i tide.

På Økonomi- og Indenrigsministeriets valghjemmeside findes oplysninger om udlandsdanskeres valgret: https://valg.oim.dk/vaelgere/udlandsdanskeres-valgret/.

//

 



Seneste nyt

    Se alle