Spring til indhold

Længe ventet TPP-aftale underskrevet

04.02.2016  09:05

I dag underskrev 12 Stillehavslande den nye TPP-aftale i New Zealand, som har været længe undervejs. Aftalen er allerede blevet omtalt som den største handelsaftale i over 20 år. Disse lande udgør til sammen 40 % af verdensøkonomien, hvilket gør denne aftale særdeles betydningsfuld. Denne aftale er også med til at samle Stillehavsregionen i et hidtil uset tæt handelsmæssigt forhold, og skaber tillige rammerne for et endnu tættere samarbejde omkring Stillehavet.

At denne TPP-aftale er underskrevet gør det kun vigtigere at få en aftale mellem Japan og EU på benene. Nu hvor Japan orienterer sig mod Stillehavssamarbejdet, bør det være af høj politisk prioritet at få frihandelsaftalen mellem EU og Japan.

Danmark er et af de få EU-lande, som har et markant handelsoverskud med Japan. Stor eksport af bl.a. medicin og svin, opvejer mange gange den import vi har af japanske varer. Smagen af det danske svinekød er kulinarisk oplevelse, som også hører hjemme i det mangfoldige japanske køkken, og denne eksport er af stor betydning for Danmark. Derfor er det vigtigt for Danmark, at en handelsaftale med Japan gennemføres hurtigst muligt.

Vi arbejder målrettet på en frihandelsaftale med Japan, og gør hvad vi kan for at få den på plads hurtigst muligt. Det vil skabe vækst og beskæftigelse i Danmark. Glade landmænd styrker Danmark.

Freddy