Spring til indhold

Pas til børn

Børn under 12 år kan ansøge om pas på honorære konsulater. Pas til børn under 18 har kortere gyldighed end pas til voksne. Man kan kun få det navn i sit pas som man er registreret med hos offentlige myndigheder. Dansk navnelov gælder ikke i Japan, uanset barnets nationalitet. Man kan ikke tage navneforandring i Danmark, hvis man ikke bor i Danmark. Børn som er født i udlandet kan kun få pas udstedt med gyldighed indtil deres 22-års fødselsdag, indtil de har fået udstedt et indfødsretsbevis.

Pas til børn.

Udstedes til danske statsborgere under 18 år. Der er visse forskelle på pas til børn og voksne. Dels udstedes pas til børn med kortere gyldighed end til voksne. Dels kan der være forskelle når det drejer sig om barnets første pas. De væsentligste forskelle er forklaret herunder. Efter afsnittet om ansøgningsproceduren findes afsnit med information om bl.a. samtykke, cpr-nummer, og statsborgerskab. Derefter følger et afsnit om navne i danske pas til børn født i Japan.

Ansøgningsprocedure for pas til børn

Forberedelse, før ansøgningsdagen:
- Bestil tid på e-mail på tyoambcon@um.dk. Skriv helst mindst en uge i forvejen.
- Udskriv og udfyld ansøgningsskema.
- Foto til mindre børn: Foto tages normalvis digitalt på ansøgningsdagen, men det kan være svært at få mindre børn til at sidde tilstrækkeligt stille under fotooptagelsen. Det anbefales derfor ved ansøgning om pas til mindre børn, at sende et digitalfoto af barnet til ambassaden på forhånd via e-mail, gerne samtidig med tidsbestillingen. Fotoet bør være større end et pasfoto men maks. 2MB. Billedet skal derudover opfylde kvalitetskravene til pasfotos (taget lige forfra, munden lukket, ingen andre synlige personer eller objekter i motivet, samt ensfarvet baggrund) og være i et almindeligt anvendt filformat (jpg eller lignende). Alternativt kan medbringes et fysisk pasfoto af barnet på ansøgningsdagen.

Yderligere forberedelse ved barnets første pas:
- Ved ansøgning om første pas til et barn, som endnu ikke er registreret i det danske folkeregister - dvs. endnu ikke har fået et CPR-nummer - skal ambassaden foretage et obligatorisk registercheck hos politiet i Danmark. Dette varer som regel et par dage og forlænger sagsbehandlingen tilsvarende. Det er derfor en fordel at anmelde sin intention om ansøgning i god tid, så registercheck kan være gennemført på ansøgningsdagen. Registercheck er kun relevant for barnets første danske pas. Til registercheck beder ambassaden om at der indleveres eller fremsendes en kopi af begge forældres pas og barnets fødselsattest, forældrenes vielsesattest eller familieregister (sidstnævnte kun i tilfælde hvor der stilles krav til at forældrene er gift, dvs. hvis den ene af forældrene ikke er dansk statsborger og barnet samtidig er født før 1. juli 2014). Hvis barnet har andet statsborgerskab end dansk og allerede har et pas fra det pågældende land, bedes en kopi af passet medsendt.

På ansøgningsdagen:
- Barnet møder personligt op sammen med begge sine forældre (hvis det er barnets første danske pas), eller med mindst den ene af forældrene (hvis det ikke er barnets første danske pas).
- Der indleveres: Udfyldt ansøgning, begge forældres pas, barnets evt. eksisterende pas.
- Ved barnets første pas indleveres derudover: Barnets fødselsattest, kopi af forældrenes vielsesattest eller familieregister (se note andetsteds om krav til forældrenes ægteskab).
- Gebyret betales.
- Der optages biometri, hvilket vil sig at der tages et digitalt foto (se note andetsteds om foto til mindre børn), der optages fingeraftryk (kun ansøgere over 12 år) og underskrift (kun ansøgere over 6 år).
- Hvis man skal have det nye pas tilsendt, indleveres frankeret svarkuvert, udfyldt med den ønskede returadresse (Japan Post Letter Pack anbefales)
- Tidforbrug: ca. 30 minutter.

Efter ansøgningsdagen:
- Sagsbehandlingstid: Varierende. Gennemsnitligt 3 uger fra passet bestilles til det ankommer på ambassaden.

Udlevering af passet:
- Personlig afhentning eller tilsendt. Hvis passet skal tilsendes indleveres en frankeret svarkuvert på ansøgningsdagen.
- Før udlevering af det nye pas indleveres eller fremsendes evt. eksisterende pas til annullering på ambassaden. Det annullerede pas udleveres sammen med det nye pas.

 


 

Forældremyndighed og samtykke
Ovennævnte dokumentation er minimumskrav. Alt efter hvilket land der har udstedt dokumentet, kan der være forskel på hvordan og hvor tydeligt en fødselsattest eller et familieregister knytter barnet til forældrene. Ved pas til børn er det overordnede princip derfor at den indleverede dokumentation skal knytte underskriverne af samtykkeerklæringen til barnet på en sådan måde, at der ikke opstår tvivl om hvem der har forældremyndigheden over barnet. Tilsvarende, hvis en person har eneforældremyndighed over barnet skal dette dokumenteres.

Forældrenes fremmøde ved barnets første pas 
Ved første pas til børn kræves begge forældres personlige fremmøde på ambassaden eller konsulatet. I tilfælde af at begge forældre ikke kan møde personligt på ambassaden samme dag, aftales nærmere med ambassaden via e-mail før ansøgningsdagen.

CPR-nummer
Som dansk statsborger får man først et CPR-nummer hvis man enten bor i Danmark eller er blevet døbt i Danmark. Udstedelse af pas giver derfor ikke i sig selv ansøgeren et CPR-nummer. I stedet for CPR-nummer indskrives fødselsdatoen i passet, mens de sidste fire cifre erstattes af 4 X'er, i formatet DDMMÅÅ-XXXX.

Japansk familieregister  
Hvis den ene af forældrene har japansk statsborgerskab og forældrene er blevet gift i Japan, kan en kopi af den japanske forælders familieregister anvendes ved ansøgning om pas i stedet for vielsesattest og/eller fødselsattest. Familieregistret kan anvendes til dette formål hvis barnet er indskrevet i familieregistret og det fremgår af familieregistret hvem der er barnets forældre (samt at forældrene er gift, som er kravet for børn født før 1. juli 2014 hvis det er faderen som er dansk).

Statsborgerskab
Statsborgerskab og indfødsret er det samme. Man skal ikke registrere sit nyfødte barn hos danske myndigheder for at opnå dansk statsborgerskab. Man er automatisk dansk statsborger hvis man er født til det (og kan dokumentere det), uanset om man er registreret hos de danske myndigheder eller ej. Man skal derfor heller ikke ansøge om dansk pas før en bestemt dato.

Man er født til dansk statsborgerskab hvis den ene af ens forældre er dansk statsborger. Det gælder for børn født før den 1. juli 2014 at hvis kun faderen er dansk statsborger, skal forældrene være gift for at barnet også bliver dansk statsborger. Børn født den 1. juli 2014 eller senere erhverver efter de gældende regler automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis enten faderen, moderen eller medmoderen er dansk.

Hvis man er født i udlandet mister man sit danske statsborgerskab automatisk den dag man fylder 22 år, med mindre man ansøger inden da om at bevare sit danske statsborgerskab. Ansøgning om bevarelse sker til Indfødsretskontoret i Justitsministeriet. Ansøgningen kan indleveres på ambassaden. Før der foreligger en afgørelse (indfødsretsbevis) kan ansøgere som er født i udlandet kun få pas udstedt med gyldighed indtil ansøgers 22-års fødselsdag. Læs mere om statsborgerskab på Udlændinge-, Integrations og Boligministeriets hjemmeside.

Dobbelt statsborgerskab og pas
Hvis man har dobbelt statsborgerskab er det danske statsborgerskab ikke betinget af at man har et dansk pas. Man er dansk statsborger hvis man er berettiget til det, uanset om man får lavet et dansk pas eller ej. Hvis man f.eks. er dansk/japansk dobbelt statsborger kan man sagtens rejse med sit japanske pas. Det kan dog have betydning om man er i besiddelse af dansk pas, særligt i følgende tilfælde: 1) Når man ansøger om dansk pas, 2) Når man skal indrejse i Danmark, samt 3) Når man første gang vil registrere sig med bopæl og cpr-nummer i Danmark.

Man bør være opmærksom på følgende:

1. Ved ansøgning om pas  
Det er nemmere at søge om nyt pas på baggrund af et eksisterende pas end uden. Uden et eksisterende pas skal man medbringe den dokumentation for statsborgerskabet som er omtalt i afsnittet om barnets første pas, uanset alder. Man kan godt ansøge om nyt dansk pas på baggrund af et eksisterende pas selv om passet er udløbet. Man kan dog blive afkrævet yderligere dokumentation, afhængig af hvor længe passet har været udløbet samt de øvrige omstændigheder. Dette vurderes i hvert enkelt tilfælde.

2. Ved indrejse i Danmark
Efter udlændingebekendtgørelsen § 10, stk. 5, nr. 1 skal man som udlænding ved indrejse i Danmark være i besiddelse af et pas som er gyldigt i mindst tre måneder efter planlagt udrejse. Hvis man rejser på sit japanske pas, må man forvente som udgangspunkt at blive betragtet som japansk statsborger af immigrationskontrollen ved indrejsen. Det kan derfor risikere at volde problemer hvis man forsøger at indrejse i Danmark på et japansk pas, hvis man ikke umiddelbart kan dokumentere at man udrejser mindst tre måneder inden passets udløb, og samtidig opfylder de øvrige regler for udlændinges ophold i Danmark. Læs mere om indrejsereglerne til Danmark på de danske immigrationsmyndigheders hjemmeside.

Derudover overvåger luftfartsselskaberne i udstrakt omfang om de rejsendes pas overholder kravene til indrejse i Danmark. Man kan derfor risikere at blive nægtet at boarde sit fly til Danmark, hvis man rejser på japansk pas og ikke er i besiddelse af en returbillet eller en fornøden opholdstilladelse, eller på anden vis opfylder indrejsereglerne. Det er derfor tilrådeligt at rejse til Danmark på et dansk pas, hvis man er dobbelt statsborger og planerne for rejsen til Danmark ikke opfylder indrejsereglerne.

3. Ved registrering i Danmark  
Det er nemmere at registrere sig hos kommunen i Danmark første gang man flytter til Danmark og skal have sit CPR-nummer, hvis man på forhånd har et dansk pas som kan understøtte den øvrige dokumentation man medbringer for sit statsborgerskab. Øvrig dokumentation er f.eks. japansk familieregister, fødselsattest og oversættelser af disse. Det er kommunens afgørelse hvilken dokumentation som skal indleveres samt hvilke krav der stilles til dokumentationen, herunder krav om legalisering mv. Bemærk at japanske dokumenter skal legaliseres af japanske myndigheder, inden afrejsen fra Japan. Det er derfor tilrådeligt at kontakte kommunen i Danmark inden man rejser, for at undersøge evt. krav til den japanske dokumentation man medbringer.

 


 

Navn i barnets første pas
Der gælder en række særlige regler for børns navne i pas. Det er kun muligt at indføre det eller de navne i barnets første danske pas, som i forvejen er registreret hos en relevant myndighed i det land hvor barnet er født eller har bopæl. Man kan hverken fjerne, ændre eller tilføje navne, mellemrum mv. i et dansk pas som ikke er registreret hos en relevant myndighed i det land hvor barnet er født eller har bopæl.

Navne til børn som er født i Japan følger japansk navnelov - ikke dansk - uanset barnets nationalitet og uanset forældrenes nationalitet. Dette kan få betydning hvis forældrene ønsker at give barnet andre eller flere navne end de japanske myndigheder har accepteret og registreret.

Hvis den ene af forældrene er japansk og barnet har dobbelt statsborgerskab, er det ofte svært at få registreret barnet med mere end ét fornavn og ét efternavn i Japan. Dette skyldes den japanske praksis med at indføre barnet i forældrenes familieregister, hvor der almindeligvis kun optages ét af hver type navn for japanske statsborgere.

Hvis forældrene ønsker at give deres barn flere fornavne, eller et mellemnavn, og dette ikke accepteres af de japanske myndigheder, må ansøger nøjes med at få indført de navne i det første pas, som er registreret hos de japanske myndigheder. Efterfølgende må forældrene lade barnet optage bopæl i Danmark og i den forbindelse foretage navneforandring. De nye navne kan derefter indføres i det næste danske pas. Bemærk at man normalvis ikke kan foretage navneforandring i Danmark hvis man ikke har bopæl i Danmark.

Hvis barnet har dobbelt statsborgerskab og derfor i forvejen har et andet nationalitetspas end dansk, anvendes navnet i det danske pas nøjagtig som det står skrevet i det eksisterende pas, (i den udstrækning det er muligt, med forbehold for specialtegn som ikke kan gengives på dansk. Som udgangspunkt kan man regne med at navnet i det danske pas vil blive stavet på samme måde som det er stavet i maskinaflæsningsfeltet nederst på siden med personoplysninger, i det pas som barnet har i forvejen.

Japanske fornavne med kanji (japanske skrifttegn)
Hvis barnets fornavn i fødselsattesten udelukkende er skrevet med kanji, og der ikke eksisterer en vestlig stavemåde i anden fremvist japansk dokumentation, skal man få anført stavningen af navnet med romaji (vestlige bogstaver) i en legaliseret oversættelse af fødselsattesten. Legalisering af oversættelser foretages hos en offentlig notar i Japan. Man kan ikke nøjes med selv at tilføje stavemåden på fødselsattesten - Der skal en japansk myndigheds bekræftelse til, før stavemåden kan indføres i passet.

Japanske fornavne med kana (japanske bogstaver)
Hvis barnets fornavn i fødselsattesten udelukkende er skrevet med kana og der ikke eksisterer en vestlig stavemåde i anden fremvist japansk dokumentation, gælder de samme krav til legaliseret oversættelse som forklaret i afsnittet om kanji ovenfor.

Hvis der ikke kan fremvises dokumentation for den stavemåde man ønsker med romaji (vestlige bogstaver), anvender ambassaden som udgangspunkt Hepburn romanization (som er den standard som anvendes af det japanske udenrigsministeriums til oversættelse fra kana til vestlige bogstaver i japanske pas). Alternativt kan Kunreisiki (den statslige oversættelsesstandard) anvendes).

Bemærk at ovennævnte oversættelsesmetoder ikke tager hensyn til lydsammenfald mellem kana (japanske bogstaver) og danske ord, eller til hvad der betragtes som almindelige danske navne.

Eksempler:

ユリエ bliver til Yulie eller Yurie - ikke Julie. Hvis man ønsker navnet Julie til sin datter, skal man få barnets navn skrevet som ジュリエ (eller fremskaffe en legaliseret oversættelse hvor der står Julie).

Tilsvarende bliver ミカエル til enten Mikaeru eller Mikaelu - ikke til Michael.

OBS: De ovennævnte begrænsninger for stavning af japanske fornavne tages som nævnt kun i anvendelse hvis der ikke fremvises en bekræftelse på den vestlige stavemåde fra de japanske myndigheder. Det er efter ambassadens erfaring i de fleste tilfælde muligt at få den institution som udsteder fødselsattesten (hospital eller fødselsklinik) til at tilføje den ønskede vestlige stavemåde i attesten.

Japanske efternavne
I lighed med fornavne får barnet det efternavn i det første pas som de japanske myndigheder har angivet i den dokumentation man indleverer. Der gælder tilsvarende de samme regler for oversættelse til vestlige bogstaver for efternavne som for fornavne.

Dog gælder én væsentlig undtagelse: Hvis barnets efternavn er skrevet med kana i dokumentationen fra de japanske myndigheder, og denne stavning stammer fra et dansk navn som er oversat til japansk, kan barnet få det oprindelige danske navn med den oprindelige stavemåde. Det forudsætter dog at den af forældrene hvis navn det drejer sig om, fortsat bærer det oprindelige navn (og kan fremvise dokumentation herfor, f.eks. i form af pas eller andet). I dette tilfælde anvendes den oprindelige stavemåde - ikke den japanske.

Eksempel: Faderen er dansk og moderen er japansk. Barnet er registreret under faderens efternavn Michelsen, skrevet ミケールセン i det japanske familieregister. Hvis faderen stadig bærer efternavnet Michelsen i sit pas, anvendes denne stavemåde. Faderens eventuelle mellemnavn kan barnet ikke få, med mindre det er skrevet i fødselsattesten, jf. afsnittet om regler for fornavne ovenfor.

Danske mellemnavne
For børn som er født og bor i Japan gælder japansk navnelov. I det tilfælde har barnet ikke ret til danske mellemnavne. Retten til mellemnavne efter danske principper gør sig kun gældende hvis barnet flytter til Danmark og ansøger om navneforandring (hvilket vil sige at barnet bliver registreret med en bopæl i folkeregistret, får et cpr-nummer og ansøger om navneforandring).

Ambassadens sagsbehandling mht. de særlige forhold som vedrører japansk stavning af navne er udarbejdet i samråd med det danske CPR-register.