Spring til indhold

Registrering af danskere

Danske statsborgere i Japan kan registrere deres ophold vha. den gratis app UM Rejseklar

Danskerlisten giver Udenrigsministeriet mulighed for at kontakte dig eller sende dig vigtige informationer om, hvordan du bør forholde dig, hvis der opstår en alvorlig krise i det land, hvor du er. Det kan være større naturkatastrofer, politiske uroligheder eller terrorangreb. Du bør også tilmelde dig, hvis du bor fast i udlandet.

Registrering på danskerlisten er et frivilligt tilbud, som du selv vælger, om du vil bruge. Danskerlisten kan bruges ved både korte rejser og længerevarende ophold i udlandet.

Tidligere havde ambassaderne en lokal registreringsformular, man skulle printe og udfylde. Siden 2011 foregik registrering online, men i 2018 overgik Udenrigsministeriet til en app-baseret løsning, som gør det nemmere end nogensinde at registrere sig. Det foregår på Udenrigsministeriets hjemmeside (klik på linket).

Det er desværre ikke er muligt at overføre gamle kontaktoplysninger fra online-løsningen til app-løsningen. Du opfordres derfor til at hente app'en via linket, selvom du tidligere har registreret dig.

Se flere oplysninger i ovenstående link, eller kontakt Udenrigsministeriets Borgerservice (BBB@um.dk, +45 3392 1112), hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til danskerlisten.

underskrift 

Kontakt

Den konsulære sektion
Email:
tyoambcon@um.dk