Info om Japan

Kultur og samfund

Japan er et ø-land i Østasien og består af en stor perlerække af øer, der strækker sig gennem det vestlige og nordlige Stillehav. Næsten hele landarealet er optaget af landets fire hovedøer; Hokkaidō, Honshū, Shikoku og Kyūshū. Hovedstaden Tōkyō er en af verdens mest folkerige byer med en befolkning på omkring 40 millioner ud af den samlede befolkning på 126 millioner i Japan.

I alt har Japan 8 regioner og 47 præfekturer, der hver har præg af sin egen lokale kultur. Landet er berømt for sine mange helligdomme og templer, smukke natur, pulserende byliv, rige madkultur og høflige folkefærd.

Japansk kultur er kendt som traditionelt og er fyldt med ritualer for at ære familien. Fordi Japan er et ø-land, var det i stand til at moderere indflydelsen fra andre kulturer i århundreder. Dette gjorde det muligt for en særskilt kultur og arv at udvikle sig til ”The Land of the Rising Sun”.

 

Himeji Slot

Den japanske religiøse tradition består af flere hovedkomponenter, herunder Shinto, Japans tidligste religion, buddhisme og konfucianisme. Kristendommen har kun været en mindre bevægelse i Japan. I modsætning til i Vesten forkyndes religion i Japan sjældent, og det er heller ikke en doktrin. I stedet er det mere et moralsk kodeks og en måde at leve på, som næsten ikke kan skelnes fra japanske sociale og kulturelle værdier.

Derudover er Japan også kendt for sin formodede homogenitet, men Japans befolkning er meget mere forskelligartet, end man tror. De ni største minoritetsgrupper i Japan er: nord- og sydkoreanere, kinesere (også taiwanesiske), brasilianske (mange brasilianere i Japan har japanske forfædre), filippinere, vietnamesere, ainuerne fra Hokkaido og ryukyuanerne fra Okinawa og andre øer mellem Kyushu og Taiwan.

Politisk system

Japan er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk styresystem baseret på magtadskillelse. Fumio Kishida, leder af det liberale demokratiske parti (LDP), er landets premierminister, der efterfølger Suga Yoshihide i 2021. Politiken i Japan i efterkrigstiden har i høj grad været domineret af LDP, som har været ved magten næsten uafbrudt siden dets grundlag i 1955.

Kejseren er statens symbol og har ikke politiske funktioner, men spiller i stedet mere en diplomatisk rolle ved at udføre ceremonielle pligter. Med kejser Naruhitos indsættelse på tronen i 2019, efter hans fars abdikation, er Japan trådt ind i Reiwa-tiden (hvilket betyder 'smuk harmoni').

 

Japansk kvinde iført traditionel kimono ved Kiyomizu-templet i Kyoto 

På det seneste er digitalisering blevet et emne af stigende betydning i Japan. I modsætning til dets image som en teknologisk avanceret nation, er kulturen med udskrifter, stempling og fax stadig fremherskende. Mindet af corona-pandemien om deres mangler er digitale løsninger og procedurer i høj efterspørgsel. I den forbindelse har Danmark og Japan for nylig underskrevet et MoC (samarbejdsaftale) for at styrke samarbejdet inden for digitalisering, hvor Japan har udtrykt stor interesse for danske løsninger på nutidens teknologiske udfordringer.

 

Økonomi

Kompleksitet og kontrast er kendt som nogle af grundtonerne i livet i Japan - et land, der besidder en indviklet og ældgammel kulturel tradition, men alligevel et land, der siden 1950 er opstået som en af verdens største økonomier. 

Japan har en veluddannet, flittig arbejdsstyrke, og dens store, velhavende befolkning gør det til et af verdens største forbrugermarkeder.

 

Forretningsmænd i Shinjuku, Tokyo

Med sin fænomenale økonomiske genoplivning efter Anden Verdenskrig var Japan et af de første asiatiske lande, der klatrede op i værdikæden fra billige tekstiler til avanceret fremstilling og services – som nu tegner sig for størstedelen af Japans BNP og beskæftigelse. På det seneste har Japan taget radikale initiativer for at skabe en god økonomisk og miljømæssig cyklus. 

I 2020 vedtog Japan en ny strategi for grøn vækst med mål om at opnå netto-nul CO2-emissioner i 2050 og generere næsten 2 billioner dollars om året i grøn vækst. På samme måde skitserede den japanske premierminister Fumio Kishida for nylig den nye økonomiske doktrin for Japan, kaldt "New Capitalism", som er en mere bæredygtig og grøn form for kapitalisme.
 
Bilateralt har Danmark og Japan for nylig underskrevet et MoC inden for energiområdet om, at samarbejde mere om offshore vindenergi og integration af vedvarende energi, hvilket har skabt store muligheder for dansk eksport af grønne løsninger, services og varer.