Gå til indhold

Det Blå Danmark

Skibsfart er en naturlig del af den japanske økonomi, da landet er omgrænset af hav. Desuden er især den industrielle sektor i Japan i høj grad afhængig af både import og eksport. Industrien forbruger store mængder importerede råstoffer, mens dens egentlige vækstmuligheder i høj grad ligger i eksport af produkter. Dette afspejler sig i godstrafikken på japanske havne, der i 2011 håndterede i alt 966 mio. tons gods. Størstedelen var importerede varer som jernmalm, kul og råolie, der samlet stod for omtrent 50% af den samlede godstrafik. Derudover importerer Japan også en række fødevarer, hvorimod størstedelen af landets eksporterede gods er køretøjer, elektronik og maskineri.

Der er gode relationer mellem Danmark og Japan, som har mange fælles synspunkter, herunder i forhold til kvalitetsskibsfart og behovet for høje standarder for miljø og sikkerhed til søs. Regeringen offentliggjorde i december 2012 Vækstplanen for Det Blå Danmark, som i samarbejde med erhvervet satser på at fastholde og udbygge den danske maritime styrkeposition. Et centralt element i vækstplanen er tættere samarbejde mellem relevante aktører som Invest in Denmark, Søfartsstyrelsen og en række brancheorganisationer om at styrke indsatsen for at tiltrække investeringer til den danske maritime klynge.

Læs mere om branchen og The Trade Councils initiativer på området på side 19 i
handlingsplanen Vækst via Eksport: Danmark – Japan

Chef for handelsafdelingen
Dinna Aamand Hansen