Gå til indhold

Brevstemme til folketinget 2022 på ambassaden og konsulaterne i Japan

Der er udskrevet folketingsvalg i Danmark til afholdelse den 1. november 2022. Der kan brevstemmes fra nu og frem til valget på ambassaden i Tokyo og danske honorære konsulater i Japan.

Brevstemmer, som afgives på de danske repræsentationer i Japan, sendes med post til Danmark. For at brevstemmen bliver talt med ved valget, skal der derfor brevstemmes i så god tid, at brevstemmen når frem med posten til modtagerkommunen i Danmark senest kl. 8:00 om morgenen dansk tid på valgdagen (d. 1. november 2022). 

Det er stemmeafgiverne selv, som afgør i hvor god tid før valgdagen de ønsker at afgive deres stemme. Der kan stemmes helt frem til og med valgdagen, men det er usandsynligt at stemmer, som afgives på selve valgdagen eller få dage før, når frem til kommunen i Danmark i tide.

På ambassaden kan brevstemmes på hverdage (undtaget lukkedage) fra 9:30-11:00 samt 13:30-15:00: https://japan.um.dk/om-os/lukkedage. Der kræves ikke tidsbestilling til brevstemme på ambassaden.

På Danmarks honorære konsulater i Japan kræves tidsbestilling til brevstemme. Kontakt konsulatet direkte for tidsbestilling: https://japan.um.dk/rejse-og-ophold/danske-konsulater.

Husk at medbringe pas til personlig identifikation ved afgivelse af brevstemme. 

For yderligere detaljer om at brevstemme, se linket ”Vejledning til vælgere om brevstemmeafgivning – udland”. Alle spørgsmål om optagelse på valglisten (om man er stemmeberettiget i Danmark) skal rettes direkte til de relevante myndigheder i Danmark. Følg vejledningerne fra Indenrigs- og boligministeriet: https://valg.im.dk/vaelgere.

Bilag til nyheden: Vejledning til vælgere om brevstemmeafgivning