Brevstemme til kommunalvalg på Færøerne d. 12. November 2024
Der er udskrevet kommunalvalg
i Færøerne til afholdelse den 12. november 2024. Færøske vælgere, som opholder
sig midlertidigt i Japan kan derfor brevstemme fra nu og frem til valget på
ambassaden i Tokyo og de danske honorære konsulater i Japan.
Brevstemmer, som afgives på de danske
repræsentationer i Japan, sendes med post til Færøerne. For at brevstemmen
bliver talt med ved valget, skal der derfor brevstemmes i så god tid, at
brevstemmen når frem med posten til valgbestyrelsen i Færøerne dagen inden
valgdagen (d. 12. november 2024).
Det er stemmeafgiverne selv, som afgør i hvor
god tid før valgdagen de ønsker at afgive deres stemme. Der kan stemmes helt frem
til og med valgdagen, men det er usandsynligt at stemmer, som afgives på selve
valgdagen eller få dage før, når frem til Færøerne i tide.
På ambassaden kan brevstemmes på hverdage
(undtaget lukkedage) fra 9:30-11:00 samt 13:30-15:00: https://japan.um.dk/om-os/lukkedage. Der kræves ikke tidsbestilling til brevstemme på
ambassaden.
På Danmarks honorære konsulater i Japan kræves
tidsbestilling til brevstemme. Kontakt konsulatet direkte for
tidsbestilling: https://japan.um.dk/rejse-og-ophold/danske-konsulater.
Husk at medbringe pas til personlig
identifikation ved afgivelse af brevstemme.
Yderligere information om brevstemmeafgivning
til kommunalvalget på Færøerne kan findes her: https://www.valg.im.dk/valg/valg-paa-faeroeerne/kommunalvalget-paa-faeroeerne-den-12-november-2024