Gå til indhold

Brevstemme ved folketingsvalg 24. marts 2026

Der er udskrevet folketingsvalg i Danmark til afholdelse den 24. marts 2026. Der kan brevstemmes fra nu og frem til valget på ambassaden i Tokyo og danske honorære konsulater i Japan.

Brevstemmer, som afgives på de danske repræsentationer i Japan, sendes med post til Danmark. For at brevstemmen bliver talt med ved valget, skal der derfor brevstemmes i så god tid, at brevstemmen når frem med posten til modtagerkommunen i Danmark senest kl. 8:00 om morgenen dansk tid på valgdagen (d. 24. marts 2026). 

Det er stemmeafgiverne selv, som afgør i hvor god tid før valgdagen de ønsker at afgive deres stemme. Der kan stemmes helt frem til og med valgdagen, men det er usandsynligt at stemmer, som afgives på selve valgdagen eller få dage før, når frem til kommunen i Danmark i tide.

Der kan brevstemmes på ambassaden i Tokyo ved personligt fremmøde på hverdage 9:30-11:30 uden forudgående aftale, samt efter forudgående aftale pr. e-mail på [email protected] på hverdage fra 13:30-16:00. (Bemærk at der kan forekomme ventetid pga. stor interesse for at stemme.)

På Danmarks honorære konsulater i Japan kræves tidsbestilling til brevstemme. Kontakt konsulatet direkte for tidsbestilling: 
https://japan.um.dk/rejse-og-ophold/danske-konsulater.

Husk at medbringe pas til personlig identifikation ved afgivelse af brevstemme. 

Bilag til nyheden:Informationsbrev til vælgere