Kørekort ved fast bopæl i Japan (japansk kørekort)
Den maksimale periode der må køres på internationalt kørekort i Japan er et år. Ved fast længerevarende ophold i Japan skal der i stedet ansøges om ombytning fra dansk til japansk kørekort på et japansk kørekortkontor.
Det danske kørekort skal forinden være oversat til japansk. For oversættelse af dansk kørekort til japansk henvises til Japan Automobile Federation. Vejledning om oversættelse og gebyr findes på JAFs hjemmeside: http://www.jaf.or.jp/inter/translation/index_e.htm
Vedr. ansøgning om japansk kørekort, venligst følg vejledning fra det japanske politi. Politiet i Tokyos hjemmeside: https://www.keishicho.metro.tokyo.lg.jp/multilingual/english/traffic_safety/index.html
Borgere udenfor Tokyo bør henvende sig til det lokale politi for information om hvor og hvordan der kan ansøges. Ved behov for yderligere information om japansk kørekort, kontakt venligst det japanske politi.
Erklæring om ophold i Danmark
Hvis man, i forbindelse med ansøgning om kørekort i Japan, har behov for en erklæring om sit ophold i Danmark, kan erklæring om bopæls- og skatteforhold fås ved henvendelse til SKAT i Danmark. Man bør sikre sig at blanketten udstedes på engelsk samt få blanketten legaliseret hos legaliseringskontoret i Udenrigsministeriet.
Alle spørgsmål om blanketten skal rettes til SKAT i Danmark: http://www.skat.dk/
Alle spørgsmål om legalisering skal rettes til legaliseringskontoret i Udenrigsministeriet: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/legalisering/