Pas til børn

Pas til børn.

Udstedes til danske statsborgere under 18 år. Der er visse forskelle på pas til børn og voksne. Dels udstedes pas til børn med kortere gyldighed end til voksne. Dels kan der være forskelle når det drejer sig om barnets første pas. De væsentligste forskelle er forklaret herunder. Efter afsnittet om ansøgningsproceduren findes afsnit med information om bl.a. samtykke, cpr-nummer, og statsborgerskab. Derefter følger et afsnit om navne i danske pas til børn født i Japan.

En general beskrivelse af pasansøgning findes på pas forsiden.

Herunder er vigtig information ved ansøgning af pas til børn beskrevet.

Ansøgningsprocedure for pas til børn

Forberedelse, før ansøgningsdagen:

• Alle japanske dokumenter skal være legaliserede, altså påført apostille af de japanske myndigheder (se vejledning).
• Bestil tid på e-mail på [email protected].
• Udskriv og udfyld ansøgningsskema (findes på pas forsiden).
• Indbetal gebyr. Vejledning og oversigt over gældende pasgebyr findes i dette link.
• Foto til mindre børn: Foto tages normalvis digitalt på ansøgningsdagen, men det kan være svært at få mindre børn til at sidde tilstrækkeligt stille under fotooptagelsen. Det anbefales derfor ved ansøgning om pas til mindre børn, at sende et digitalfoto af barnet til ambassaden på forhånd via e-mail, gerne samtidig med tidsbestillingen. Fotoet bør være større end et pasfoto men maks. 2MB. Billedet skal derudover opfylde kvalitetskravene til pasfotos (taget lige forfra, munden lukket, ingen andre synlige personer eller objekter i motivet, samt ensfarvet baggrund) og være i et almindeligt anvendt filformat (jpg eller lignende). Alternativt kan medbringes et fysisk pasfoto af barnet på ansøgningsdagen. Se detaljer om krav til pasfoto fra det danske politi i dette link. 

Yderligere forberedelse ved barnets første pas:
Ved ansøgning om første pas til et barn, som endnu ikke er registreret i det danske folkeregister - dvs. endnu ikke har fået et CPR-nummer - skal ambassaden foretage et obligatorisk registercheck hos politiet i Danmark. Dette varer som regel et par dage og forlænger sagsbehandlingen tilsvarende. Det er derfor en fordel at anmelde sin intention om ansøgning i god tid, så registercheck kan være gennemført på ansøgningsdagen. Registercheck er kun relevant for barnets første danske pas.

Til registercheck beder ambassaden om at der indleveres eller fremsendes en kopi af:

• Begge forældres pas
• Barnets fødselsattest
• Forældrenes vielsesattest eller familieregister (sidstnævnte kun i tilfælde hvor der stilles krav til at forældrene er gift, dvs. hvis den ene af forældrene ikke er dansk statsborger og barnet samtidig er født før 1. juli 2014).
• Hvis barnet har andet statsborgerskab end dansk og allerede har et pas fra det pågældende land, bedes en kopi af passet medsendt.

Bemærk: Alle japanske dokumenter skal være legaliserede, altså påført apostille af de japanske myndigheder (se vejledning).

På ansøgningsdagen:
Barnet møder personligt op sammen med begge sine forældre (hvis det er barnets første danske pas), eller med mindst den ene af forældrene (hvis det ikke er barnets første danske pas). Bemærk at der er krav om digital sammentykke for den forælder der ikke møder op, eller forælderen kan møde op på et senere tidspunkt for identifikation og for at underskrive samtykkeerklæringen. Information i næste afsnit.

Der indleveres:

• Udfyldt ansøgning
• Kvittering for bankbetaling af gebyr
• Begge forældres pas
• Barnets eventuelle eksisterende pas

Ved barnets første pas indleveres derudover dokumentation som tilsammen knytter barnet til forældrene og forældremyndigheden til underskriverne:

Det vil oftest som minimum være:

• Barnets fødselsattest
• Kopi af forældrenes vielsesattest eller et familieregister.

Bemærk: Alle japanske dokumenter skal være legaliserede, altså påført apostille af de japanske myndigheder (se vejledning).

Vær særligt opmærksom på at eventuelle modstridende indikationer af forældremyndigheden eller barnets navn(e) kræver afklaring og yderligere dokumentation.

Der optages biometri, hvilket vil sig at der tages et digitalt foto (se note ovenfor om foto til mindre børn), der optages fingeraftryk (kun ansøgere over 12 år) og underskrift (kun ansøgere over 6 år).
Tidforbrug: ca. 30 minutter.

Efter ansøgningsdagen:
Sagsbehandlingstid: Varierende. Gennemsnitligt 3 uger fra passet bestilles til det ankommer på ambassaden.

Udlevering af passet:
Personlig afhentning eller tilsendt. For detaljer, se pkt. 5 på hovedsiden for pasansøgning.

Forældremyndighed og samtykke
Ovennævnte dokumentation er minimumskrav. Alt efter hvilket land der har udstedt dokumentet, kan der være forskel på hvordan og hvor tydeligt en fødselsattest eller et familieregister knytter barnet til forældrene. Ved pas til børn er det overordnede princip derfor at den indleverede dokumentation skal knytte underskriverne af samtykkeerklæringen til barnet på en sådan måde, at der ikke opstår tvivl om hvem der har forældremyndigheden over barnet. Tilsvarende, hvis en person har eneforældremyndighed over barnet skal dette dokumenteres.

Forældrenes fremmøde for pas til børn under 18 år 
For pas til børn kræves begge forældres personlige fremmøde på ambassaden eller konsulatet. I tilfælde af at begge forældre ikke kan møde personligt på ambassaden samme dag, kan der i stedet gives digitalt samtykke (se afsnittet herunder). Alternativt kan aftales en anden dag hvor den anden forælder møder op sammen med barnet. Dette aftales nærmere med ambassaden via e-mail før ansøgningsdagen.

Giv digitalt samtykke til pas til dit barn
Du kan give digitalt samtykke til, at dit barn får pas, hvis du ikke har mulighed for at møde personligt ved barnets pasansøgning, eller ved en anden dansk myndighed for afgivelse af sammentykke og identifikation. Du kan give digitalt samtykke hvis du har dansk cpr-nummer og NEM-ID. Dit barn behøver ikke at have dansk cpr-nummer.

Giv digitalt samtykke her

Når du har givet samtykke og signeret med NEM-ID, kan du printe en kvittering. Kvitteringen bliver også sendt til din digitale postkasse (e-boks). Samtykket er gyldigt i 90 dage. Husk at medbringe kvitteringen på ansøgningsdagen.

CPR-nummer
Som dansk statsborger får man først et CPR-nummer hvis man enten bor i Danmark eller er blevet døbt i Danmark. Udstedelse af pas giver derfor ikke i sig selv ansøgeren et CPR-nummer. I stedet for CPR-nummer indskrives fødselsdatoen i passet, mens de sidste fire cifre erstattes af 4 X'er, i formatet DDMMÅÅ-XXXX.

Japansk familieregister
Hvis den ene af forældrene har japansk statsborgerskab og forældrene er blevet gift i Japan, kan en kopi af den japanske forælders familieregister anvendes ved ansøgning om pas som dokumentation for tilhørsforholdet mellem barnet og forældrene (hvem som er mor og hvem som er far til barnet). Familieregistret kan anvendes til dette formål hvis barnet er indskrevet i familieregistret og det fremgår af familieregistret hvem der er barnets forældre (samt at forældrene er gift, hvis barnet er født før 1. juli 2014 hvis det er faderen som er dansk).

Bemærk: Familieregistret kan ikke anvendes alene som dokumentation for barnets navn, hvis den øvrige dokumentation eller forholdene vedr. ansøgningen i øvrigt på nogen måde kan skabe begrundet tvivl om navnet. Det gælder både barnets fornavn(e) og efternavn(e). Se afsnittet om navne nedenfor.

Statsborgerskab
Statsborgerskab og indfødsret er det samme. Man skal ikke registrere sit nyfødte barn hos danske myndigheder for at opnå dansk statsborgerskab. Man er automatisk dansk statsborger hvis man er født til det (og kan dokumentere det), uanset om man er registreret hos de danske myndigheder eller ej. Man skal derfor heller ikke ansøge om dansk pas før en bestemt dato.

Man er født til dansk statsborgerskab hvis den ene af ens forældre er dansk statsborger. Det gælder for børn født før den 1. juli 2014 at hvis kun faderen er dansk statsborger, skal forældrene være gift for at barnet også bliver dansk statsborger. Børn født den 1. juli 2014 eller senere erhverver efter de gældende regler automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis enten faderen, moderen eller medmoderen er dansk.

Hvis man er født i udlandet mister man sit danske statsborgerskab automatisk den dag man fylder 22 år, medmindre man ansøger inden da om at bevare sit danske statsborgerskab. Ansøgning om bevarelse sker til Indfødsretskontoret i Justitsministeriet. Ansøgningen kan indleveres på ambassaden. Før der foreligger en afgørelse (indfødsretsbevis) kan ansøgere som er født i udlandet kun få pas udstedt med gyldighed indtil ansøgers 22-års fødselsdag. Læs mere om statsborgerskab på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside. 

Dobbelt statsborgerskab og pas
Hvis man har dobbelt statsborgerskab er det danske statsborgerskab ikke betinget af at man har et dansk pas. Man er dansk statsborger hvis man er berettiget til det, uanset om man får lavet et dansk pas eller ej. Hvis man f.eks. er dansk/japansk dobbelt statsborger kan man sagtens rejse med sit japanske pas. Det kan dog have betydning om man er i besiddelse af dansk pas, særligt i følgende tilfælde: 1) Når man ansøger om dansk pas, 2) Når man skal indrejse i Danmark, samt 3) Når man første gang vil registrere sig med bopæl og cpr-nummer i Danmark.

Man bør være opmærksom på følgende:

1. Ved ansøgning om pas:
   Det er nemmere at søge om nyt pas på baggrund af et eksisterende pas end uden. Uden et eksisterende pas skal man medbringe den dokumentation for statsborgerskabet som er omtalt i afsnittet om barnets første pas, uanset alder. Man kan godt ansøge om nyt dansk pas på baggrund af et eksisterende pas selv om passet er udløbet. Man kan dog blive afkrævet yderligere dokumentation, afhængig af hvor længe passet har været udløbet samt de øvrige omstændigheder. Dette vurderes i hvert enkelt tilfælde.
2. Ved indrejse i Danmark:
   Efter udlændingebekendtgørelsen § 10, stk. 5, nr. 1 skal man som udlænding ved indrejse i Danmark være i besiddelse af et pas som er gyldigt i mindst tre måneder efter planlagt udrejse. Hvis man rejser på sit japanske pas, må man forvente som udgangspunkt at blive betragtet som japansk statsborger af immigrationskontrollen ved indrejsen. Det kan derfor risikere at volde problemer hvis man forsøger at indrejse i Danmark på et japansk pas, hvis man ikke umiddelbart kan dokumentere at man udrejser mindst tre måneder inden passets udløb, og samtidig opfylder de øvrige regler for udlændinges ophold i Danmark. Læs mere om indrejsereglerne til Danmark på de danske immigrationsmyndigheders hjemmeside. Derudover overvåger luftfartsselskaberne i udstrakt omfang hvorvidt de rejsendes pas overholder kravene til indrejse i Danmark. Man kan derfor risikere at blive nægtet at boarde sit fly til Danmark, hvis man rejser på japansk pas og ikke er i besiddelse af en returbillet eller en fornøden opholdstilladelse, eller på anden vis opfylder indrejsereglerne. Det er derfor tilrådeligt at rejse til Danmark på et dansk pas, hvis man er dobbelt statsborger og planerne for rejsen til Danmark ikke opfylder indrejsereglerne for visumfri udlændinge.
3. Ved registrering i Danmark:
   Det er givetvis nemmere at registrere sig hos kommunen i Danmark første gang man flytter til Danmark og skal have sit CPR-nummer, hvis man på forhånd har et dansk pas som kan understøtte den øvrige dokumentation man medbringer for sit statsborgerskab. Øvrig dokumentation er f.eks. japansk familieregister, fødselsattest og oversættelser af disse. Det er kommunens suveræne afgørelse hvilken dokumentation som skal indleveres samt hvilke krav der stilles til dokumentationen, herunder krav om legalisering mv. Bemærk at japanske dokumenter skal legaliseres af japanske myndigheder, inden afrejsen fra Japan. Det er derfor tilrådeligt at kontakte kommunen i Danmark inden man rejser, for at undersøge evt. krav til den japanske dokumentation man medbringer.

Navne

Navn i barnets første pas
Der gælder en række særlige regler for børns navne i pas. Det er kun muligt at indføre det eller de navne i barnets første danske pas, som i forvejen er registreret hos en relevant myndighed i det land hvor barnet er født eller har bopæl. Man kan hverken fjerne, ændre eller tilføje navne, mellemrum mv. i et dansk pas som ikke er registreret hos en relevant myndighed i det land hvor barnet er født eller har bopæl.

Navnelov 
Pas til børn som er født i og/eller bor i Japan følger japansk navnelov - ikke dansk - uanset barnets nationalitet og uanset forældrenes nationalitet. Dette kan få betydning hvis forældrene ønsker at give barnet andre eller flere navne end de japanske myndigheder har accepteret og registreret.

Tvivl om barnets navn 
Der må ikke være modstridende indikationer af barnets navn i den dokumentation som vedlægges ansøgningen. Modstridende data skal i alle tilfælde afklares før et pas kan udstedes. Hvis den fremlagte dokumentation på nogen måde kan skabe begrundet tvivl om barnets navn, skal der forevises dokumentation som utvetydigt gør klart hvad som er barnets navn. Det gælder både barnets fornavn(e) og efternavn(e). Den foreviste dokumentation skal i så tilfælde enten være aktivt anerkendt (legaliseret eller på anden vis tydeligt godtaget) eller udstedt af myndighederne i det land hvor navngivningen har fundet sted.

Man skal i den forbindelse være særligt opmærksom på, og forsigtig med, anvendelse af det japanske familieregister, som normalvis kun specificerer barnets fornavn, hvorved barnets efternavn underforstået er det samme som indehaveren af registret. Samtidig skal man være forsigtig med den japanske fødselsattest som angiver hvad forældrene ønsker at registrere som barnets navn, men ikke nødvendigvis hvad myndighederne har accepteret som værende barnets navn.

Det drejer sig for eksempel om tilfælde hvor forældrene har hvert sit efternavn, og barnets efternavn ikke fremgår eksplicit af dokumentationen. Eller hvis øvrig dokumentation i ansøgningen indikerer at indehaveren af familieregistret har skiftet efternavn til et andet (f.eks. som resultat af indgåelse af ægteskab med den ikke-japanske forælder). I de tilfælde skal ansøger/forældrene fremvise utvetydig dokumentation for hvad som er barnets efternavn. Se i øvrigt også afsnittet om fornavne nedenfor.

Ønskede navne 
Hvis den ene af forældrene er japansk og barnet har dobbelt statsborgerskab, er det ofte svært at få registreret barnet med mere end ét fornavn og ét efternavn i Japan. Dette skyldes den japanske praksis med at indføre barnet i forældrenes familieregister, hvor der almindeligvis kun optages ét af hver type navn for japanske statsborgere.

Hvis forældrene derfor ønsker at give deres barn flere fornavne, eller et mellemnavn, og dette ikke accepteres af de japanske myndigheder, må ansøger nøjes med at få indført de navne i det første pas, som er registreret hos de japanske myndigheder. Efterfølgende må forældrene lade barnet optage bopæl i Danmark og i den forbindelse foretage navneforandring. De nye navne kan derefter indføres i det næste danske pas. Bemærk at man normalvis ikke kan foretage navneforandring i Danmark hvis man ikke har bopæl i Danmark.

Hvis barnet har dobbelt statsborgerskab og derfor i forvejen har et andet nationalitetspas end dansk, anvendes navnet i det danske pas som udgangspunkt nøjagtig som det står skrevet i det eksisterende pas, men kun i den udstrækning det er muligt, f.eks. med forbehold for specialtegn som ikke kan gengives på dansk, eller noteringer som ikke kan indføjes i et dansk pas. Som udgangspunkt kan man derfor i det tilfælde regne med at navnet vil blive stavet på samme måde som det er stavet i maskinaflæsningsfeltet på datasiden i det pas som barnet har i forvejen. Som tidligere nævnt må der dog ikke være modstridende indikationer af barnets navn i øvrig fremvist dokumentation. Disse skal i alle tilfælde afklares først.

Japanske fornavne med kanji (japanske skrifttegn)
Hvis barnets fornavn i den vedlagte dokumentation udelukkende er skrevet med kanji, og der altså ikke eksisterer en vestlig stavemåde i dokumentationen, skal man få anført stavningen af navnet med romaji (vestlige bogstaver) i en legaliseret oversættelse af dokumentationen. Se information på siden om legalisering for detaljer. Man kan ikke nøjes med selv at tilføje stavemåden - Der skal en japansk myndigheds bekræftelse til, før stavemåden kan indføres i passet.

Japanske fornavne med kana (japanske bogstaver)
Hvis barnets fornavn i den vedlagte dokumentation udelukkende er skrevet med kana og der altså ikke eksisterer en vestlig stavemåde i dokumentationen, gælder de samme krav til legaliseret oversættelse som forklaret i afsnittet om kanji ovenfor. 

Japanske efternavne
I lighed med fornavne får barnet det efternavn i det første pas som de japanske myndigheder har angivet i den dokumentation man indleverer. Der gælder tilsvarende de samme regler for oversættelse til vestlige bogstaver for efternavne som for fornavne.

Dog gælder én væsentlig undtagelse: Hvis barnets efternavn er skrevet med kana i dokumentationen fra de japanske myndigheder, og denne stavning stammer fra et dansk navn som er oversat til japansk, kan barnet få det oprindelige danske navn med den oprindelige stavemåde. Det forudsætter dog at den af forældrene hvis navn det drejer sig om, fortsat bærer det oprindelige navn (og kan fremvise dokumentation herfor, f.eks. i form af pas eller andet). I dette tilfælde anvendes den oprindelige danske stavemåde - ikke den japanske.

Eksempel: Faderen er dansk og moderen er japansk. Barnet er registreret under faderens efternavn Michelsen, skrevet ミケールセン i det japanske familieregister. Hvis faderen stadig bærer efternavnet Michelsen i sit pas, anvendes denne stavemåde. Faderens eventuelle mellemnavn kan barnet ikke få, med mindre det er skrevet i den fremviste dokumentation, jf. afsnittet om regler for fornavne ovenfor.

Danske mellemnavne
For børn som er født og bor i Japan gælder japansk navnelov. I det tilfælde har barnet ikke ret til danske mellemnavne. Retten til mellemnavne efter danske principper gør sig kun gældende hvis barnet flytter til Danmark og ansøger om navneforandring (hvilket vil sige at barnet bliver registreret med en bopæl i folkeregistret, får et CPR-nummer og ansøger om navneforandring).

Ambassadens sagsbehandling mht. de særlige forhold som vedrører japansk stavning af navne er udarbejdet i samråd med det danske CPR-register.