Gå til indhold

Provisorisk pas (nødpas)

Der kan ansøges om nødpas på ambassaden i Tokyo og på konsulatet i Osaka. Nødpas anvendes når ansøgers ordinære pas er bortkommet eller stjålet.

Provisorisk pas, eller nødpas, er en midlertidig erstatning for et mistet pas.

Bemærk at ansøgningsproceduren er lidt forskellig ved henholdsvis ambassaden og konsulatet i Osaka.

Vigtigt: læs information angående bortkommet eller stjålet pas

 

Forberedelse:

Ansøgning på ambassaden i Tokyo 

  • Bestil tid på e-mail på [email protected]. Skriv i så god tid som muligt i forvejen.
  • Hvis passet er stjålet: anmeld det stjålet pas til det lokale politi. Husk at få en kvittering for anmeldelsen.
  • Udskriv og udfyld ansøgningsskema (link til download nederst på pas forsiden).
  • Udskriv og udfyld erklæring om mistet pas.
  • Betal gebyr til ambassadens bank.

Ansøgning på konsulatet i Osaka

  • Bestil tid på e-mail eller ring til konsulatet i Osaka. Kontakt-information findes på denne side. Kontakt konsulatet i så god tid som muligt i forvejen.
  • Hvis passet er stjålet: anmeld passet stjålet til det lokale politi. Husk at få en kvittering for anmeldelsen.
  • Udskriv og udfyld ansøgningsskemaet (link til download nederst på pas forsiden).
  • Anskaf 2 pasfotos 35x45 mm. Se detaljer om krav til pasfoto fra det danske politi i dette link. Konsulatet i Osaka har ikke mulighed for at printe pasfoto til nødpas.
  • Betal gebyr til ambassadens bank.
  • Proceduren for ansøgning på konsulatet i Osaka findes i dette link. Bemærk den engelsksprogede PDF nederst i linket.

På ansøgningsdagen:

Medbring:

  • Udfyldt ansøgningsskema + erklæring om mistet pas
  • Kvittering for bankbetaling,
  • Politirapport om stjålet pas
  • Dansk billed-ID
  • Hvis muligt indleveres også kopi af eksisterende pas. 
    (Hvis man ikke er i besiddelse af en kopi af passet, kan man prøver at spørge receptionen på ens hotel. På de fleste japanske hoteller tages der en kopi af passet ved check-in.)
  • To pasfotos (kun ansøgning ved konsulatet i Osaka)

 

Tidforbrug: ca. 60 minutter, afhængigt af om der ansøges om nyt pas samtidig.

Der kan ansøges om nyt pas ved samme lejlighed, når der ansøges på ambassaden. Det kan der ikke på konsulatet i Osaka. Der betales kun gebyr for ét pas når der ansøges om nødpas og nyt pas samtidig. Det nye pas kan sendes til udlevering hos en kommune i Danmark eller en anden dansk repræsentation i udlandet.

 

Efter ansøgning:

Sagsbehandlingstid: Ingen efterfølgende sagsbehandlingstid. Provisorisk pas udstedes på ansøgningsdagen.

Hvis der samtidig er bestilt nyt pas er sagsbehandlingstiden for det nye pas gennemsnitligt 3 uger, afhængig af udleveringsstedet. Provisorisk pas skal afleveres til annullering før udlevering af nyt pas.

 

Særligt om nødpas:

Der skal så vidt muligt fremskaffes og fremvises anden dansk legitimation, hvoraf personnummer og billede fremgår. Det er en fordel hvis ansøger også er i besiddelse af en kopi af det mistede pas. Har ansøger mistet al sin danske legitimation tager processen længere tid, idet ambassaden skal foretage en række kontrolcheck hos politiet og evt. andre myndigheder i Danmark.

Bemærk at flere lande afviser provisoriske pas. Ansøger bør derfor undersøge dette hos myndighederne for rejsedestinationen, inden der ansøges om provisorisk pas.